Torvet 3
6100 Haderslev
74523478

BabyBio / Formiddagsbif

BABYBIO

Ca. hver 2.-3. uge vælger vi aktuelle film, som vises i BabyBio.
BabyBio afholdes typisk tirsdag, onsdag eller torsdag formiddag og tidspunktet er oftest kl. 10.30.
I skoleferier - herunder sommerferien - er der ikke Babybio.

Forestillingerne er i sal 1, som ligger i stueetagen, og hvor du har mulighed for at tage din barnevogn/lift med helt ind i salen.
Filmene i Baby Bio bliver spillet med dæmpet lyd og salsbelysning - der er mulighed for at varme en flaske i vores mikrobølgeovn.

Billetprisen til forestillinger i BabyBio er normal aftenpris minus 10 kr.

Klik her for at se kommende Baby Bio forestillinger.

FORMIDDAGSBIF

Samtidig med BabyBio vil vi ofte udnytte vores kapacitet og vise en anden aktuel film i sal 2.
Formiddagsbif byder altså på muligheden for at se en film fra vores normale program om formiddagen - typisk kl. 10.00 - og med 10 kr. rabat i forhold til aftenprisen.

Klik her for at se kommende forestillinger i Formiddagsbif.